møde

Informationsmøde Økoløft torsdag den 5. oktober

Invitation Ærø den 19. september 2017

Informationsmøde torsdag den 5. oktober kl. 12-14 på rådhuset

Økoløft Danmark er et projekt, hvor Københavns Madhus over en årrække har hjulpet en lang række offentlige køkkener til at omlægge deres køkkener til minimum 60 % økologi.
I øjeblikket er der et samarbejde i gang mellem Ærø kommune og Københavns Madhus herom.

Københavns Madhus vil gerne benytte denne lejlighed til at fortælle de private professionelle køkkener på Ærø om dette projekt.

Du inviteres hermed til at høre mere om dette på et informationsmøde torsdag den 5. oktober kl. 12-14. Mødet bliver afholdt på rådhuset i Ærøskøbing.

Det er ikke kun et spørgsmål om økologi. Det er spørgsmålet om at få større fokus på produktionen af lokale produkter. Producenter og køkkener må styrke den proces, hvor de udveksler viden og information om potentiale for produktion i landbruget og behov for råvarer i køkkenerne, med henblik på at kunne producere de rigtige råvarer på det rigtige tidspunkt til en aftalt pris med sikkerhed for afsætning.
Det er også relevant for vore restauranter, caféer, hoteller m.fl.

Der er i øjeblikket mulighed for at søge penge til gennemførelsen af økologisk omlægning hos Fonden for økologisk landbrug. Dette vil Københavns Madhus ligeledes være behjælpelige med.

Venlig hilsen
Ærø Fødevarenetværk
Alex Suszkiewicz

Tilmelding til suszkiewicz@alotria.net
– 51 76 53 70 – inden 1. oktober.

I er velkomne til at kontakte os eller Københavns Madhus for flere oplysninger.
www.kbhmadhus.dk
Kontakt evt. marie@kbhmadhus.dk
www.økoløft.dk
Projektet er støttet af fonden for økologisk landbruget
www.oekologifonden.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *